Færdige tegninger

Så fik vi de færdige tegninger fra Steenbergs Tegnestue!

Wow! Det bliver virkelig vores drømmehus. Det nye hus bliver bygget på det eksisterende fundament, så rammerne ligger fast, men udseendet og indretningen er lige som vi gerne vil have det.

På 1. sal er der stue og køkken ud i et – med vinduer hele vejen ud mod havet og fra gulv til loft.

Her er et billede af det nuværende hus.

Og her er samme billede, hvor en skitse af det nye hus er indsat. Samme størrelse og højde – men et temmelig anderledes udseende.

Plantegninger

Skitse af facader

Vi har nu indsendt de første ansøgninger til kommunen om lov til at rive ned og at få dispensation for fortidsminde-beskyttelseslinien. Den dispensation skal vi have før vi kan søge byggetilladelse. Men nu er vi for alvor i gang!

 

This entry was posted in Nyt hus.