Ompotning af tomatplanter

Nu er tomatplanterne blevet så store at de skal pottes om.

Da jeg havde sået tomatfrøene i bakker (fra supermarkedet, hvor der har været madvarer i) satte jeg dem i vinduet på 1. sal hvor der er lyst og varmt.

Det er nu ca. 6 uger siden, og planterne er blevet så store at de skal pottes om. Jeg bruger plastpotter fra udplantningsblomster, som jeg har gemt.
Efter ompotning bliver alle potterne sat i en stor plastik kasse, hvor jeg vander i bunden. Kassen sætter jeg igen i vinduet så de får lys og varme. Det er endnu lidt for tidligt at plante ud, da jeg ikke vil risikere at de får nattefrost!